
Jeg har altid elsket at bo hjemme hos mine forældre. Dejlig mad, hyggeligt familieliv og tryghed, men sådan kan det jo ikke blive ved med at være for altid. Da jeg blev optaget på min nye uddannelse her i Esbjerg, var det skrevet i kortene, at det var tid til at flyve fra reden, langt fra forældrenes trygge rammer. Spændende!
Meeen, man kan jo godt starte blidt ud, så jeg valgte at søge efter et kollegieværelse i min nye hjemstavn. Jeg blev efter nogle måneders venten optaget på 4. Maj kollegiet i Esbjerg og flyttede ind den 1. September.
Fordelene ved at flytte i kollegium, frem for egen lejlighed er at der stadig er et socialt netværk omkring en, også er der jo også en dejlig varmemester, der kan hjælpe en flytnings-rookie som mig, hvis der går en sikring eller vasken lækker. Win-win. Specielt det sociale netværk er dejligt, når man starter i en ny by og lige pludselig står med for meget mad, eller for mange øl, der jo skal deles med nogen
Nu sidder jeg så her i mit lille værelse, med meget lilla gulv og kan høre regnen trumme på ruden. Jeg har allerede fået varmemesteren forbi et par gange, for at hjælpe mig med meget simple ting, men alt i alt nyder jeg at ordne tingene selv, at skulle gøre rent, vaske op, betale regninger og lave alle måltider selv, er egentlig ret sjovt (Okay, regningerne er måske ikke så sjive). Alle disse ting var ikke noget jeg gjorde meget i derhjemme ved mutti og fatti, men når det er mig selv, der står til ansvar, så kommer motivationen faktisk lidt op… Tro det eller ej!
Er du også flyttet hjemmefra? Har du nogle sjove oplevelser? Gode råd? Skriv en kommentar…






Hey Anne Lilja
Forfærdelig længe siden
og jeg skal huske at hilse fra min kære Kone 
vi er nærmest blevet naboer nu faktisk, jeg bor lidt længere nede ad gaden fra 4. maj kollegiet, lige over for ægge-handleren. Hvis du er frisk en dag så giver ejg en kop the.
Men syntes bare at det var sjovt at du er så tæt på nu og ville lige sige hej og velkommen til Esbjerg
Super fedt Minna, jeg er så klar på en kop the en af dagene… Evt. i næste uge!
hah. vi er også næsten naboer : D er selv lige flyttet til esbjerg, jo. bor faktisk liiiige nede ved rundkørslen med shell ^^
Ja jeg flyttede til Flensburg i august og du har helt ret i der skal ordnes mange ting. Nok nærmere det dobbelt når det er i et andet land.
– Bankkonto oprettes
– Registreres i landet
– Generelt forstå hele systemet(tager lang tid at fatte alle de tekiniske forskelle. Fx er måden hvorpå man indgår kontrakt om lejlighed anderledes)
– lære sproget ordenligt
Og jeg kunne blive ved
Ja jeg kan forestille mig at det er lidt hårdt når det er til et andet land.
Men jeg ved til gengæld også at du har klaret det godt ;D
Hehe ja alt er gået vel! Det er genialt i Flensburg og kan anbefales!